onsdag den 31. juli 2013

Sommerkage med ribs og hindbær

Jeg er i gang med min 4. ferie uge og hvor har vejret været skønt :-)

Det er ikke til at arbejde med fondant, når temperaturen stiger over de 23-24 gr., så derfor har jeg valgt at fokusere på kager uden fondant (som jeg alligevel altid fjerner, inden jeg spiser et stykke eller to eller tre....)

Denne kage emmer af sommer, sol og varme
Den er lavet til min far, som desværre er indlagt på sygehuset og de andre patienter/personale


Kagen er lavet med en total skøn chokolade bund, dernæst et lag vanilje mousse og hindbær mousse. Øverst et hindbær gelatine lag og pyntet med friske hindbær, ribs og mynteblade


Efter dette billede har været på min side på facebook https://www.facebook.com/pages/Kagemums/625001867513877?hc_location=timeline
har flere spurgt efter en opskrift

Bunden og hindbær gelatine er lavet efter opskrifter, som jeg har fundet på Summerbird's hjemmeside

Opskrift på en total skøn chokolade bund

200 g smør
170 g honning
300 g sukker
130 g brun farin
70 g æggeblommer
10 g kakaopulver
220 g mel
9 g bagepulver
200 g smeltet mørk chokolade (jeg brugte Callebaut)

1. Smør, honning, sukker og brun farin koges op til en sirup
2. Pisk æggeblommerne
3. Hæld den varme sirup over æggeblommerne og pisk indtil massen bliver tyk og luftig
4. Bland de tørre ingredienser sammen og vend blandingen i sirup/æggeblomme massen
5. Den smeltede chokolade vendes forsigtigt i
6. Massen kommes i en bradepande (med bagepapir) og bages ved 170 gr (forvarmet ovn) i 10 min.
7. Derefter skrues temperaturen med til 160 gr og bunden bages videre i 20 min.
8. Lad bunden køle af

Opskrift på hindbær gelatine lag (jeg gangede opskriften op med to)

3 blade gelatin/husblas
150 g hindbær marmelade
50 g sukker

1. Gelatinen udblødes i koldt vand i ca 30 min.
2. Hindbær marmelade og sukker lunes
3. Gelatinen smeltes i hindbær/sukker massen
4. Massen hældes i en form svarende til kagen, som den senere skal på. Formen skal være beklædt med bagepapir. Stille på køl min. 4 timer eller til næste dag
5. Massen vendes ovenpå kagen og forsigtigt fjernes bagepapiret


God fornøjelse!

1 kommentar:

  1. Må sige det er en lækker kage at se til! :) Men den opskrift du ligger op, er det ikke kun for top og bund? :) Hvad med det i midten? Er der en opskrift på det også?
    På forhånd tak!
    Venligst
    Lena

    SvarSlet