Viser opslag med etiketten Marshmallows Rice Cereal. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Marshmallows Rice Cereal. Vis alle opslag

søndag den 5. februar 2012

Two peas in a pod

Jeg fortsætter min modelleringer a la Debbie Brown endnu en gang


To kære ærtebørn i en ærtebælg


De er lavet i Marshmallow Rice Cereal, du finder opskriften her og mine andre modelleringer fra Debbie Brown's nye bog finder du her

Der har været en rigtig god tilmelding til Debbie's kurser. Der er endnu pladser på KITTENS OG BEARS. Vil du have en plads på CRYING BABIES, skal du skynde dig :-) Du finder mere information her

søndag den 29. januar 2012

Kittens - Kisser

Emil har fået en søster - ja egentlig skulle man ikke tro, at de var søskende, da deres farver er vidt forskellige. Men til forskel fra os mennesker, kan kattemor godt få et kuld killinger, hvor faderen til dem alle ikke nødvendigvis er den samme. Dette må være tilfældet her ;-)


Er hun ikke kær? Hun hedder Kisser efter vores egen dejlige kat, som desværre blev aflivet efter at have fået killinger, brystbetændelse og koldbrand



Hun er lavet med Marshmallow Rice Cereal som Emil. Du finder opskriften her

torsdag den 26. januar 2012

Kittens - Emil

Her er min seneste modellering - Emil. Ja navnet har han fået, da min mand synes, at han ligner katten Emil fra Postmand Per og jeg må da indrømme, at der er en vis lighed 



Emil er modelleret efter Debbie Brown's nyeste bog " BABAY Cakes". En bog med inspiration fra ende til anden - hvilket gør det svært at vælge ;-)

Indholdet er Marshmallow Rice Cereal, som består af usaltet smør, marshmallows og rice krispies. Det bruges ofte til tungere "overdele", som ellers ville blive for tunge og medføre, at "overdelen" fx kattens hoved knækker eller at kagen kollapser - mareridt

Opskrift på Marshmallow Rice Cereal

50 g usaltet smør
200 g hvide marshmallows
160 g rice krispies

Smørret smeltes i en stor pande ved lav temperatur. Herefter tilsættes marshmallows og der røres konstant, indtil det hele er en flydende masse. Rice krispies tilsættes og vendes grundigt i massen. Lad den stå nogle få minutter. Du kan nu tage massen og forme den ønskede figur (jeg havde engangshansker på). Hvis den klister så meget, at den er umulig at arbejde med, så vent yderligere et par minutter, så fungerer det