Viser opslag med etiketten opskrifter muffins. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten opskrifter muffins. Vis alle opslag

fredag den 8. marts 2013

Jordbær chokolade chip muffins




Jeg kunne altså ikke modstå fristelsen, da jeg fandt denne opskrift på nettet. Forår i luften, fuglekvidren og jordbær (bestemt ikke danske) i butikkerne ;-)

Bliver du også fristet? Så er opskriften her

Jordbær chokolade chip muffins 10 stk
(de skæve mål skyldes det er en engelsk opskrift)

160 g mel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk stødt kanel
32 g sukker
32 g brun farin
64 g + 2 spsk usødet æblemos
1 pisket æggehvide
85 g jordbær skåret i tern
45 g chokoladeknapper

1. Tænd ovnen på 180 gr
2. Bland mel, bagepulver og stødt kanel i en skål og sæt den til side
3. Bland farin, sukker og æblemos sammen indtil der ikke er nogle sukkerklumper
4. Tilsæt den piskede æggehvide og rør rundt indtil massen er ensartet
5. Tilsæt melblandingen og rør akkurat rundt indtil de to dele er blandet, pas på ikke at røre for meget
6. Rør forsigtigt jordbærtern og chokoladekanpper i
7. Fordeles i 10 muffinsforme
8. Bages ca. 15-17 min. ved 180 gr

torsdag den 29. november 2012

Krydrede æblemuffins

Disse æblemuffins er helt sikkert et godt bud på smagen af jul. Bagte æblestykker i en luftig dej med kanelsukker - lyder det ikke som jul? 


De smager vidunderligt både lune som afkølede og sammen med is/soft ice eller creme fraiche ville de sagtens kunne bruges som en dessert til en jule-hygge-spise-ting


Opskriften har jeg fundet på bagsiden af en pakke muffinsforme. Faktisk fik jeg først øje på opskriften, idet jeg var ved at smide emballagen ud. Jeg blev fanget af opskriften og nu får du den, så du også kan bage disse skønne muffins

Opskrift på krydrede æblemuffins ca 12 stk

250 g mel
100 g sukker
4 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
1 tsk stødt kanel

50 g smeltet smør
2 dl mælk
1 æg

2-3 æbler

Drys:
2 spsk sukker
1/2 tsk stødt kanel

1. Tænd ovnen på 200 gr
2. Mel, sukker, bagepulver, kanel og salt blandes i en skål
3. I en anden skål piskes smeltet smør, æg og mælk sammen og røres i de tørre ingredienser
4. Æblerne skrælles. Kernehusene fjernes og æblerne skæres i tern og vendes i dejen
5. Dejen fordeles i 12 forme
6. Drys med sukker blandet med kanel
7. Bages i ca 20 min ved 200 gr


lørdag den 5. maj 2012

Muffins med flydende indre/chokolade fondant

Jeg har aldrig smagt disse muffins før og det er da en STOR fejltagelse!
De er så lækre.....lige mig ;-)
Har du ikke smagt disse endnu, har du virkelig noget tilgode


De blev serveret lune med en god vaniljeis og en hindbærcoulis


Prøv lige at se - det vælter ud med lækkert fyld

Og det helt geniale er, at de kan laves i forvejen og stå på køl natten over i køleskabet eller fryses ned i endnu bedre tid i fryseren. Det er da vist det man kalder en "win - win"

Opskriften har jeg fundet hos frk cupcake, men I får den også her

Opskrift på muffins med flydende indre/chokolade fondant ca 12 stk

4 past æg
4 past æggeblommer
200 g sukker
200 g mørk chokolade
200 g smør
200 g mel

Æg, æggeblommer og sukker piskes i ca 5 min til en luftig masse
Smør og chokolade smeltes ved svag varme i en gryde. Lad det køle lidt af
Sigt mel i sukker/æggemassen, mens du pisker
Hæld chokolademassen i blandingen over flere gange, mens du pisker

Jeg valgte at lave mine i papirforme

Massen hældes i formene (næsten helt til kanten) og stilles på køl, indtil de skal bruges

Bages ved 200 gr i 10-12 min. Overfladen skal være sprød, når du tager dem ud

Jeg lod dem afkøle nogle min., hvorefter jeg tog dem forsigtigt ud af formene


torsdag den 29. marts 2012

Blåbær muffins

Jeg har bagt disse vidunderlige blåbær muffins efter en opskrift fra the hummingbird bakery. Normalt er jeg ikke specielt glad for blåbær, jeg foretrækker brombær og hindbær, men disse er altså fantastiske!

Og nu vi er ved det: Hvad er forskellen mellem muffins og cupcakes? 
Nogle mener, at en cupcake er en pyntet muffin. Andre at en muffin er større,mere tung og brødagtig end en cupcake. Eller at en muffin har en "hat", altså er hævet ud og op over kanten, samt ofte er krakeleret i toppen til forskel fra en cupcake

Meeeeen lad det nu være ;-) Det er jo smagen, der betyder noget...... 



Opskrift på blåbær muffins ca 12 stk
360 g mel
370 g sukker
1 tsk salt
1 1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
375 ml kærnemælk
1 æg
1/2 tsk vanilje ekstrakt
70 g smeltet usaltet smør
250 g blåbær

Forvarm ovnen til 170 gr

Pisk mel, sukker, salt, bagepulver og natron sammen
Bland kærnemælk, æg og vanilje ekstrakr i en seperat skål og  hæld det langsomt i melblandingen og pisk indtil massen er ensartet
Tilsæt det smeltede smør og pisk igen massen til den er ensartet
Vend forsigtigt blåbærrene i

Fyld formene 2/3 op og bag i ca 20-25 min ved 170 gr i forvarmet ovn