Viser opslag med etiketten Cup cakes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cup cakes. Vis alle opslag

fredag den 3. maj 2013

Hello Kitty cupcake og figur

Denne lille søde cupcake er lavet til en lille sød pige på 2 år
 
Tror I ikke, at hun bliver glad?
 
 
Denne er til hendes værelse og skal altså ikke spises, men blot ses og nydes (og måske pilles lidt ved)


Den 7/5 tager jeg sammen med Carmen Gesto til Barcelona, hvor vi skal på et spændende kursus med
Kevin Chua :-)

torsdag den 28. marts 2013

Påske cupcakes

Jeg har lavet disse påske cupcakes og jeg er vild med dem

De er anderledes, nuttede og sjove. Det er næsten lige før, at man ikke nænner at sætte tænderne i dem, men også kun næsten ......




Fuglene er lavet i fondant. Du kan bruge en hvilken som helst cupcake opskrift. Jeg har kommet frosting på rundt langs kanten med en tyl og derefter pyntet med "grene", som giver det fine redelook. "Grenene" er revet kokos, som har været en tur i ovnen, se tutorial nederst i dette indlæg



 Sådan laver du "grenene" til reden



Frem med hammeren 


Efter et par slag ser kokosnødden nu sådan ud. Du kan løsne kokoskødet forsigtigt med en kniv


Jeg rev kokoskødet med en kartoffelskræller og strøede dem ud over et stykke bagepapir


Bag dem i ovnen ved ca 150 gr i ca 5-10 min. til de er flot gyldne. Hold øje med strimlerne, lige pludselig er de færdige

mandag den 31. december 2012

Cupcakes med knuste bolcher

Jeg bloggede for et stykke tid siden, om Bolcheriet i Løkken. Ejeren havde fået en ide om anvendelse af bolcherester til kager og desserter, i stedet for at det bare blev smidt væk. Jeg har modtaget to store poser med knuste bolcher; en med rødlige farver og en - som kan kaldes - "50 shades of Grey" ;-)


Ser det ikke bare godt ud med de knuste bolcher?
Her i de rødlige farver


Og i en fin lille gaveæske

Og disse med blandingen, som jeg har navngivet "50 shades of Grey" uhmmmm.  Lige til at sætte tænderne i ;-)


Og i endnu en smart gaveæske. Gaveæskerne er købt i Birmingham



GODT NYTÅR

mandag den 10. december 2012

Chokolade/pebermynte cupcakes med julestjerne

Disse søde chocolade/pebermynte cupcakes lavede jeg til min søde kollega, som jeg deler kontor med
I ved...bare fordi ;-)
Og hun blev så glad

Jeg elsker at give gaver, tror det er mit kærlighedssprog?


Cupcakes med chokolade og pebermynte med en lækker, virkelig lækker, mascapone topping


Julestjernen er sød, enkel og nem. Jeg laver en tutorial på den en af dagene

Opskrift til ca 12 stk

250 g blødt smør
175 g sukker
Korn fra 1/2 vaniljestang
100 g smeltet mørk chokolade
2 æg
2 spsk kakaopulver
225 g mel
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk natro
1 knsp salt
1 dl mælk
1/2 tsk flydende pebermynte

Frosting
250 g mascapone
Korn af 1/2 vaniljestang
350 g flormelis

Fremgangsmåde

1. Pisk smør, sukker og vaniljekorn luftigt sammen
2. Den smeltede chokolade tilsættes og blandingen piskes
3. Under piskning tilsættes et æg ad gangen
4. Bland mel, kakaopulver, bagepulver, natron og salt i en skål. Det sigtes i dejen og blandes godt
5. Mælken tilsættes
6. Pebermynten tilsættes
7. Formene fyldes 2/3 op og bages ved 175 gr i 25 min

8. Lad dine cupcakes køle af, mens du laver frostingen
9. Mascapone og vaniljekornene piskes sammen
10. Tilsæt flormelis lidt ad gangen, men du pisker
11. Kom din frosting på med en tyl


tirsdag den 20. november 2012

Chokolade-banan marmor-cupcakes

Endnu en opskrift fra Cupcake Heaven. Jeg ved godt, at jeg ikke har fået lavet en anmeldelse af bladet endnu, men jeg har efterhånden bagt en del af opskrifterne derfra og det er vel den bedste anmeldelse, man kan få?! Så har du ikke købt bladet endnu, som er udkommet på dansk, synes jeg, at du skulle gøre det :-)


Denne gang er det marmor cupcakes, jeg er faldet for. I bladet er det en chokolade-appelsin opskrift, men da det var en pludselig indskydselse og jeg ikke havde appelsiner i huset, blev det til chokolade-banan. Og netop chokolade-banan kombinationen er en af mine favoritter - det smager fantastisk!

Opskrift på chokolade-banan marmor-cupcakes 18 stk
200 g mørk chokolade (jeg brugte Callebaut)
160 g smeltet usaltet smør
2 sammenpiskede æg
3,5 dl banan yoghurt
1 most banan
500 g mel
2 spsk bagepulver
300 g sukker
1. Tænd ovnen på 180 gr
2. Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen og stil den til side
3. Smør, æg, yoghurt og banan røres sammen i en skål
4. Tilsæt sukker
5. Mel og bagepulver sigtes ned i blandingen
6. Formene fyldes halvt op med dejen
7. Den smeltede chokolade hældes over
8. Den resterende dej fordeles. Du har nu forme med dej, chokolade og dej
9. Med en tandstik laver du marmoreringen i dejen ved at køre den forsigtigt rundt, så dej og chokoladen blandes
10. Kagerne bages midt i ovnen ca 25 min


søndag den 4. november 2012

Gode råd ved bagning af cupcakes



Her har jeg samlet mine egne og andres gode råd ved bagning af cupcakes, så du får det bedste resultat både visuelt og smagsmæssigt


Bager du dine cupcakes i en metalform, skal du huske at smøre denne, da kagerne ellers vil hænge fast i formen. Der er flere forskellige produkter til dette på markedet, hvoraf flere er på spray
Personligt foretrækker jeg at bruge papirforme, da der er så mange smukke designs og de fåes i et utal af farver. Vælger du at bruge papirforme, skal du være opmærksomme på, at hvis formene ikke er greaseproof, vil fedtstoffet fra kagerne trænge igennem papiret og det vil derfor være svært at se motivet, hvis der er et sådan på formen

Brug en sprøjtepose (eller frysepose) når du skal have dine forme fyldt op. Det er hurtigere og nemmere og du slipper for en del rengøring efterfølgende

Fyld kun dine forme 2/3 op. Ellers vil kagerne fylde ud over formen under bagningen. Det ser ikke pænt ud og det giver mere rengøring

Brug en fast form til at sætte dine papirforme i, når du bager. Dette gør, at kagerne holder formen og du slipper for at sætte to forme ind i hinanden for gøre formen kraftigt nok

Lad kagerne køle af i den faste form 5-10 min, inden du lader dem køle af på rist. Herved undgår du, at papirformen slipper kagen

Hold altid øje med dine kager. Når du kan stikke en tandstik ned i kagen og tage den op, uden at der sidder dej på tandstikken, så er kagerne færdige

Kend din ovn. Det er ikke sikkert, at din ovn bager ens over det hele. Derfor kan det godt være nødvendigt at skulle vende bagepladen under bagningen

Lad være med at sætte dine cupcakes i køleskabet medmindre der er fyld, som kræver dette. Smagen bliver nemlig mere mat og kedelig af at være på køl

Der findes flere forskellige beholdere til transport af cupcakes. Jeg har selv en til 12 og en til 36 cupcakes. Det er en nem og praktisk løsning

Det skønne ved cupcakes er, at man har sin egen kage og ikke behøver at dele den med nogen ;-)

fredag den 2. november 2012

Cupcakes med chokoladeovertræk


Uhmmmm bare ordene "cupcakes med chokoladeovertræk" får mundvandet til at løbe. Derfor var dette (endnu) en af opskrifterne fra det nye Cupcake Heaven, som bare skulle afprøves...... Personligt er jeg nu mere til mørk (rigtig mørk) end lys chokolade, men kagerne fandt nu alligevel vej ned i maven på mig og mine kollegaer og de var begejstret. Faktisk er de nu så forvænte, at de regner med, at der er kage i køleskabet hver anden gang, de åbner det, men skønt med et kagelysten dommerpanel ;-)

 



Opskrift på cupcakes med chokoladeovertræk 12 stk

50 g kakaopulver
2 dl kogende vand
200 g mel
3 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/4 tsk salt
125 g blødt usaltet smør
150 g sukker
50 g brun farin
1 tsk vaniljeekstrakt
2 æg, stuetemp

Vanilje-smørcreme
120 g blødt usaltet smør
200 g sigtet flormelis
1 tsk vaniljeekstrakt
2 tsk sødmælk

200 g mælkechokolade til pynt. Jeg brugte Callebaut

1. Forvarm ovnen til 180 gr
2. Bland det kogende vand i en lille skål med kakaopulver og rør indtil det har en jævn konsistens. Stil det til side for at køle af
3. I en anden skål sigtes mel, bagepulver, natron og salt sammen og stilles til side
4. Smør, sukker og farin piskes sammen i en skål, indtil blandingen er let og luftig
5. Vaniljeekstrakten tilsættes
6. Æggene tilsættes et ad gangen, pisk godt efter hvert æg
7. Tilsat melblandingen
8. Tilsæt kakaoblandingen og rør godt sammen
9. Formene fyldes 2/3 op
10. Bages ved 180 gr i ca 20 min
11. Lad kagerne køle af i formen

Vanilje-smørcreme
1. Smørret piskes i en skål
2. Tilsæt sukker lidt efter lidt og pisk indtil blanden er jævn og cremet
3. Vaniljeeksktrakt og sødmælk røres i
4. Pynt kagerne med vanilje-smørcremen med en tyl (jeg brugte M1 fra Wilton)
5. Sæt kagerne på køl 1 time

Pynt
1. Mælkechokoladen smeltes over vandbad eller i mikroovn
2. Toppen af kagerne dyppes forsigtigt i den smeltede chokolade
3. Lad chokoladen størkne, inden kagerne serveres


Næste gang tror jeg, at de skal laves i en flødebolle-på-toppen-udgave

tirsdag den 30. oktober 2012

Granatæble og chokolade cupcakes

Granatæblet er som tusind og en nats eventyr; bag den uspiselige skal gemmer frugtkødet sig forklædt som røde ædelstene. Granatæblet har altid været forbundet med stor sanselighed og frugtbarhed


Granatæblet er en frugt, som vi har dyrket i 5000 år. Ordet granat betyder mange korn/fyldt med korn. Æblet har sæson om vinteren, hvor vi bruger det som køn dekoration og skøn spise. Frugtkødet smager både sødt og syrligt og er meget saftigt. Kernerne kan bruges i salater, drysses over kødretter, kommes i yoghurt eller saften kan presses ud og laves til sorbet

eller lave disse lækre granatæble og chokolade cupcakes



Opskriften har jeg fra det nye danske Cupcake Heaven. Et virkeligt skønt blad som I får en anmeldelse af snarest

Opskrift på granatæble og chokolade cupcakes 18 stk

165 g usaltet smør
300 g sukker
3 æg
265 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk natron
70 g kakaopulver
3 dl granatæblesaft
1 spsk eddike
Til glasur
200 g mørk chokolade (jeg brugte Callebeaut)
2 dl fløde
250 g flormelis
1 spsk granatæblesaft

Til dekoration
Granatæblekerner

1. Tænd ovnen på 180 gr
2. Smør og sukker piskes sammen i en skål
3. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk efter hvert æg
4. Mel, kakao og natron sigtes i og det hele røres godt sammen
5. Granatæblesaft og eddike tilsættes
6. Fyld formene 2/3 dele op
7. Bages ved 180 gr i 20 min
8. Lad kagerne køle af

Glasur
1. Chokoladen hakkes i små stykker
2. Fløden varmen op til kogepunktet og hældes over chokoladen. Lad den stå nogle minutter, hvorefter chokoladen smelter. Rør rundt indtil massen er ensartet
3. Rør flormelis og granatæblesaft i. Sørg for at der ikke er klumper i glasuren
4. Stil glasuren på køl en times tid, inden du bruger den

Jeg har sprøjtet min glasur på med en M1 tyl fra Wilton

Pynt med rød granatæble(ædelstene)




torsdag den 25. oktober 2012

Flødebolle cupcakes

Jeg har lige fået det nye danske kagemagasin Cupcake Heaven og der er sååååå mange lækre opskrifter deri, som frister min søde tand. Den første, jeg gik i gang med få timer efter at have modtaget bladet, var flødebolle cupcakes. Det lyder lækkert, anderledes og sjovt ;-)




Opskrift på flødebolle cupcakes 12 stk

1 æg
12 miniflødeboller eller 6 store
45 g farin
2 tsk vaniljeekstrakt
80 g vegetabilsk olie
2 1/2 dl kærnemælk
250 g mel
2 1/2 bagepulver
1/2 tsk natron

100 g mascarpone
200 g flormelis
185 g grofthakkede chokoladeknapper

1. Forvarm ovnen til 180 gr
2. Pisk ægget i en skål
3. Skær bunden af flødebollerne og mos flødebollerne med en gaffel
4. Halvdelen af de moste flødeboller tilsættes det piskede æg (den anden halvdel sættes til side til senere brug)
5. Sukker, vaniljekstrakt, olie og kærnemælk piskes i flødebolleblandingen
6. Mel, bagepulver og natron blandes og piskes hurtigt sammen med flødebolleblandingen
7. Fordel dejen i 12 forme
8. Bages i 20 min ved 180 gr
9. Lad kagerne afkøle i formen
10. Fyldet laves ved at piske mascarpone i en skål sammen med flormelis. Herefter tilsættes den resterende halvdel af de moste flødeboller og de hakkede chokoladeknapper
11. Toppen skæres af kagerne, fyldet smøres på og toppen sættes på igen



Og de er lækre ;-)

Jeg har allerede planlagt, hvilken opskrift jeg skal prøve i aften. Dejligt med masser af inspiration :-)

onsdag den 19. september 2012

Musik fødselsdag

Sarah, vores ældste datter, er fyldt 8 år. Og når man som Sarah synger og danser meget, skal ens fødselsdag selvfølgelig være en musik-fødselsdag :-)

Og her er det så vist på sin plads at indrømme, at jeg er vild med disse tema-kage borde (måske mere end børnene?), jeg kan ikke lade være og jeg nyyyyder det ;-) Jeg er allerede i gang med at forberede et kommende tema, men ikke mere om det i dette indlæg


Dette er Sarah's musik-kage bord til alle veninderne

Jeg har i et stykke tid haft kig på bikube bolde/faner (honey comb balls), som hænger ned fra loftet. De er virkelig smukke og meget dekorative. Jeg har googlet meget og har fundet dem på nogle engelske webshops, men det er jo ikke helt billigt i porto. Så jeg blev rigtig glad, da jeg fandt dem på en dansk webshop, som oven i købet kan matche de billige engelske priser. Webshoppen hedder Magiske Minder og du kan finde den her



Chokolade cupcakes med oreo frosting og en mikrofon lavet i fondant


Amerikanske banan cupcakes med chokolade og cream cheese frosting og noder i fondant lavet med en mould fra First Impression. Opskrifterne finder du nederst


 Hjemmelavede kagestativer med gamle lp'er og et glas imellem. Det er hurtigt, nemt og billigt


En af mine smukke glas krukker med skumfiduser


 Rød sodavand i små plastik flasker med amerikanske papirsugerør, som er vidunderlige og så smukke


Småkager som noder med RI


 Mini doughnuts med glasur og krymmel

Opskrifter

Dobbelt chokolade cupcakes (ca 12 stk)

6 store æg
250 g sukker
250 g smeltet smør
1-2 tsk vanilje ekstrakt
75 g hvedemel
75 g kakao
1/4 tsk natron
50 g groft hakket chokolade

1. Æg, sukker, vanilje ekstrakt og smeltet smør røres sammen
2. Hvedemel, kakao og natron røres sammen
3. De to blandinger røres sammen
4. Dejen fordels i muffin formene
5. Hakket chokolade drysses over

Bages ved 180 gr i ca 30 min

Oreo frosting

Du finder opskriften her

Amerikanske banan cupcakes med chokolade

Du finder opskriften her

Cream cheese frosting

Du finder opskriften her

Mini doughnuts

4,5 dl hvedemel
1,7 dl sukker
2 tsk bagepulver
1/4 tsk stødt kanel
1 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
1,7 dl mælk
2 sammenpiskede æg

Evt lidt fedtstof til den første portion

1. Hvedemel, sukker, bagepulver, kanel, vaniljesukker og salt røres sammen
2. Mælk og de sammenpiskede æg tilsættes og dejen piskes godt igennem






onsdag den 29. august 2012

Oreo cup cakes

OREO, OREO, OREO

Det er ikke lang tid siden, at jeg smagte Oreo for første gang, men uhmmmmm de er da så skønne :-)

Derfor valgte jeg også at bage disse Oreo cup cakes med Oreo smørcreme OG Oreo pynt, sidst jeg skulle bage (til min fødselsdag)


De vidunderlige forme i grå og hvide nuancer med sommerfugle er fra Squires Kitchen


Opskriften har jeg fundet på Sarah's kager, men I får den også her


Opskrift på 24 Oreo cupcakes:
150 g smør
200 g brun farin
200 g sukker
3 æg
2 tsk. vaniljesukker
300 g mel
2 tsk bagepulver
3 dl mælk
10 knuste Oreos 
Frosting
2,5 pasteuriserede æggehvider
100 g sukker
220 g meget blødt usaltet smør (ikke margarine)
6 knuste Oreos
Fremgangsmåde:
  1. Forvarm ovnen til 180 grader
  2. Pisk smør, brun farin og sukker sammen med en pisker
  3. Pisk æggene i – et af gangen
  4. Bland bagepulver, vaniljesukker og mel sammen
  5. Bland lidt af mælken i smørblandingen og tilføj derefter lidt af melblandingen – forsæt sådan til alle ingredienserne er sammenblandet
  6. Vend de knuste Oreos i dejen
  7. Hæld dejen i papirformene – de skal være 2/3 fulde
  8. Bag cupcakes i 20 minutter, hvis kagerne bliver for brune for tidligt, læg da sølvpapir over dem og fortsæt bagningen
  9. Når kagerne er bagt, skal de afkøles fuldstændig inden frostingen smøres på
  10. Til frostingen piskes æggehvider og sukker med et piskeris. Hvis der er sukkerkrystaller i frostingen, kan disse opløses ved at piske over et vandbad 
  11. Pisk blandingen med en pisker ca. 10 minutter til blandingen er fuldstændig kold og stiv
  12. Pisk det meget bløde smør i – lidt af gangen
    Hvis blandingen begynder at skille eller klumpe – pisk blot videre, indtil den er glat igen
  13. Vend de Knuste Oreos i frostingen og dekorer kagerne
Jeg har allerede købt flere Oreos - just in case ;-)

onsdag den 8. august 2012

Cup cakes og give away

Jeg har en svaghed for cup cakes forme. Der er så mange vidunderlige farver og mønstre, så jeg har rigtig svært ved at lade dem ligge - jeg må bare eje dem ;-) Derfor har jeg nu en hel masse liggende, for jeg får nødvendigvis ikke brugt dem, meeeen det er jo altid rart at have nogle på lager


Her er så størstedelen af min samling. Jeg finder dem forskellige steder bl.a Squires Kitchen wepshop, Kalas, Meri Meri, Dr. Oetker, på Ebay og Amazon og til cake show i Birmingham. Jeg vil helst bage i forme, som er greaseproof, så er mønsteret og farverne også tydelige efter bagning, da fedtstoffet fra kagerne ikke "opsuges" af papiret. Jeg placerer altid mine forme i en cupcake aluminiumsform og lader dem afkøle heri et stykke tid, så slipper papiret nemlig ikke kagen og den ser fin ud. Enkelte er miniforme, som jeg ofte bruger, når jeg skal bage til børnene










Disse forme er af et mere kraftigt materiale, som gør, at jeg ikke behøver at placere dem i en cupcake aluminiumsform ved bagning. Det er derfor muligt at bage flere på en gang end når de bages 12 og 12. Disse forme er også greaseproof og kagen er nem at få ud

Og nu til min give away, som er sponsoreret af Magiske Minder . Du har chancen for at vinde et af disse to vidunderlige cupcake sæt





Det er meget simpelt at deltage. Du skal være medlem af min blog :-) Er du ikke dette endnu, kan du tilmelde dig ude i højre side, hvor denne bjælke er



Tilmeld dig dette websted

Dernæst skriver du et indlæg om, hvilket sæt du gerne vil vinde, og hvad du skal bruge det til
Give away'en slutter på søndag kl. 20, hvorefter jeg finder 2 vindere

Jeg håber, at du har lyst til at deltage