Viser opslag med etiketten cake and sweets table. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cake and sweets table. Vis alle opslag

søndag den 28. oktober 2012

Halloween table






Jeg synes, at det er spændende at lave disse tema-kage-borde; finde de ting som skal bruges, planlægge de søde sager, som skal indgå og endelig begejstringen, når det er færdigt. Klik her og du kan se mit påskebord fra tidligere i år

1, 3 og 9. Halloween table i sort, orange og hvid. Flaskene er små cacaoflasker med de vidunderlige amerikanske papirsugerør. Du kan købe dem her
2. De smukke honey comb balls/bikubebolde i orange og sorte farver. Du kan finde/købe dem her
4. Småkager udformet som huse og edderkoppespind. De er dækket med fondant og efterfølgende er mønstrene lavet med en stencil og RI
5. Nyt apotekerglas med edderkopper fra Fest & farver
6. Æblegranat cupcakes pyntet som græskar i fondant
7. Stor flagermus fra Fest & farver
8. Sort ravn fra Fest & farver. Små pyntegræskar med sorte nylonstrømper på ;-)
10. Øjne i glas fra Fest & farver. Kraniet har jeg lånt af en kollega


Jeg vil ønske jer alle en god






onsdag den 19. september 2012

Musik fødselsdag

Sarah, vores ældste datter, er fyldt 8 år. Og når man som Sarah synger og danser meget, skal ens fødselsdag selvfølgelig være en musik-fødselsdag :-)

Og her er det så vist på sin plads at indrømme, at jeg er vild med disse tema-kage borde (måske mere end børnene?), jeg kan ikke lade være og jeg nyyyyder det ;-) Jeg er allerede i gang med at forberede et kommende tema, men ikke mere om det i dette indlæg


Dette er Sarah's musik-kage bord til alle veninderne

Jeg har i et stykke tid haft kig på bikube bolde/faner (honey comb balls), som hænger ned fra loftet. De er virkelig smukke og meget dekorative. Jeg har googlet meget og har fundet dem på nogle engelske webshops, men det er jo ikke helt billigt i porto. Så jeg blev rigtig glad, da jeg fandt dem på en dansk webshop, som oven i købet kan matche de billige engelske priser. Webshoppen hedder Magiske Minder og du kan finde den her



Chokolade cupcakes med oreo frosting og en mikrofon lavet i fondant


Amerikanske banan cupcakes med chokolade og cream cheese frosting og noder i fondant lavet med en mould fra First Impression. Opskrifterne finder du nederst


 Hjemmelavede kagestativer med gamle lp'er og et glas imellem. Det er hurtigt, nemt og billigt


En af mine smukke glas krukker med skumfiduser


 Rød sodavand i små plastik flasker med amerikanske papirsugerør, som er vidunderlige og så smukke


Småkager som noder med RI


 Mini doughnuts med glasur og krymmel

Opskrifter

Dobbelt chokolade cupcakes (ca 12 stk)

6 store æg
250 g sukker
250 g smeltet smør
1-2 tsk vanilje ekstrakt
75 g hvedemel
75 g kakao
1/4 tsk natron
50 g groft hakket chokolade

1. Æg, sukker, vanilje ekstrakt og smeltet smør røres sammen
2. Hvedemel, kakao og natron røres sammen
3. De to blandinger røres sammen
4. Dejen fordels i muffin formene
5. Hakket chokolade drysses over

Bages ved 180 gr i ca 30 min

Oreo frosting

Du finder opskriften her

Amerikanske banan cupcakes med chokolade

Du finder opskriften her

Cream cheese frosting

Du finder opskriften her

Mini doughnuts

4,5 dl hvedemel
1,7 dl sukker
2 tsk bagepulver
1/4 tsk stødt kanel
1 tsk vaniljesukker
1 tsk salt
1,7 dl mælk
2 sammenpiskede æg

Evt lidt fedtstof til den første portion

1. Hvedemel, sukker, bagepulver, kanel, vaniljesukker og salt røres sammen
2. Mælk og de sammenpiskede æg tilsættes og dejen piskes godt igennem






torsdag den 5. april 2012

Easter cake and sweets table

Jeg har lææænge beundret de amerikanske og engelske blogs med deres cake and sweets table - virkelig en pryd for øjet og garanteret også for ganen

På tirsdag bliver vores førstefødte 10 år - vildt! og inden længe er han vokset mig over hovedet.... Nå men i anledningen af hans kommende fødselsdag inviterede vi hele familien til påske "kage og slik bord"


Bordet bød på fugleburskage, macarons, påske cookies, påske cupcakes, marcipanæg med forskellige smagsvarianter, doughnuts, lemon curd og skumfidus slikkepinde. Nærbilleder og opskrifter kommer inden længe i et andet indlæg


Og se lige disse smukke glaskrukker - er de ikke skønne. Jeg har købt dem hjem fra England til dette formål ;-). Du kan finde dem her

God påske
og husk at deltage i min 1 års blog fødselsdag=give away