Viser opslag med etiketten modellering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten modellering. Vis alle opslag

søndag den 24. juni 2012

Heksen

Lad mig med det samme slå fast: NEJ det er ikke et selvportræt ;-)


Jeg kan skisme godt forstå, at hun bider tænderne sammen - det var der vel mange, der gjorde i går

Hun er modelleret i fondant. Udover blomster i gumpaste er jeg blevet meget fascineret af de forskellige udtryk, som man kan modellere til figurer. Ofte er det øjnene og munden, der giver det unikke udtryk

Vi fejrede Sankt Hans hjemme i haven med et lille bål i regnvejr og boldspil. Og så var det ind og få tørt tøj på bagefter. Der blev også lidt tid til modellering til min kage til Sandinavian Cake Show

Håber I alle havde en god aften

søndag den 16. oktober 2011

Efterårsferie kage

Ferie i en hel uge med mand og børn :-)

Igen var jeg kommet til at love kage på arbejdet og temaet blev efterår(sferiekage)


Kastanjer, små solsikkeblomster, bær, hyben, masser af gyldent løv og en enkelt lille evigglad

Bladene er alle udstukket i hvid fondant og efterfølgende dustet med gyldne pulverfarver



Kastanjerne er lavet af chokoladefondant og det er helt perfekt til at lave kastanjer af

God ferie til jer alle

lørdag den 15. oktober 2011

En VVS kage til en nyuddannet svend

og ikke hvilken som helst svend, Caspar er faktisk Danmarks bedste! Han blev udlært i dag 15/10 og hans mor synes, at Caspar skulle have en speciel kage, så det har jeg efter bedste evne forsøgt at lave til ham


Her er Caspar så! Han har bukket kobberrør i lange baner og det var netop, hvad han skulle til verdensmesterskaberne (Skills VM) - intet mindre end Tower Bridge i kobberrør!!!! Derfor skulle kobberrørene selvfølgelig med på kagen. De er sat på i hvid fondant og efterfølgende malet med kobberpulver opløst i klar alkohol


Her ses de to logo'er for Skills Denmark og World skills

I baggrunden er der desværre gået hul på et rør og vandet fosser ud.....
Vandet er piping gel tilsat blå pastafarve


Ovenpå kagen ligger der en rørtang og en polygribtang, som er uundværlige for en vvs'er




Jeg kan godt forstå, at Caspar tørrer sveden af panden

Godt gået og TILLYKKE

Kagen består af lyse lagkagebunde med chokoladmousse og hindbærmousse. Den er smurt op med chokoladeganache

torsdag den 13. oktober 2011

Værktøj til en vvs svend

Jeg er i gang med at lave en kage til Caspar som bliver udlært indenfor vvs faget
d. 15.10. På kagen skal der blandt andet være værktøj, som er uundværligt for en vvs'er. Så jeg har haft min mand i kælderen (hvor hans lille hobby værksted er) for at finde the real tool, så jeg kunne forsøge mig........


Jeg er ovenud tilfreds med resultatet :-)

I følge de kyndige er det en rørtang, en polygriptang og en skruetrækker

Den største kompliment fik jeg fra min mand, der ikke kunne se forskel på mine modelleringer og the real tool - YES!

Kagen er endnu ikke færdig, men jeg lægger billede på, når den er klar

onsdag den 12. oktober 2011

Pippi Langstrømpe

En af mine kollegaer's datter fylder snart år og hun er vild med Pippi (hvem er ikke det?) 

Jeg har derfor lavet denne Pippi til hende, som hun kan sætte på sin fødselsdagskage


Sommerfuglen er kommet på, fordi lyserød er hendes yndlingsfarve :-)