søndag den 28. april 2013

En god gerning/Angry Birds



Jeg er så heldig at have mange søde læsere. Indimellem skriver en af jer en dejlig mail :-) som denne, jeg fik for få uger siden. Jeg har fået  lov af Anja til at vise jer den



Hej Lone. 
 
Jeg skriver til dig, for at sige, at jeg er vild med dine kager!! Følger trofast din blog og normalt er det ikke noget vores søn ser. Men må tilstå at hans  øjne blev kæmpe store i går. 
 
Sad i sofaen med vores søn på 21 mdr. Han er vild med Angry Birds - favoritlegetøjet er pt Red, Chuck og Bomb fra Angry Birds spillet, som han render rundt og leger med  ligesom han spiller spillet på sin i-Pad, har fået sækkestol og tæppe af mormor, ja kort sagt,  han kan ikke få nok af Angry Birds. : ) 
Jeg åbnede min mail, og viste ham kagen. Da han havde set kagen én gang, blev han ved med at sige "Birds-kage", så han kunne få lov at se den igen og igen. Efter tre gange vill jeg lukke, men han tog resolut telefonen, så han selv kunne køre op og ned på skærmen og se kagen fra alle vinkler. : ) 
 
Derfor må hans mor nu forberede sig på, at skulle i det kreative hjørne til hans fødselsdag til juli, så han kan få en kage med Angry Birds (om ikka andet må de sure fugle bare være flade.. ; D 
 
Mange tak for nogle fantastiske billeder af kager.. 
 
Ha' en dejlig dag. : ) 
 
Mange hilsner

Anja Stavad



Det kunne jeg bare ikke stå for. Jeg besluttede, at jeg ville lave de 3 fugle, som Anja's lille dreng er vilde med og forære dem til ham. Jeg har lavet den i RKT og de er ca 10 cm høje


Efterfølgende fik jeg denne mail fra Anja:


 Hej Lone.. 

Tusind tak! Desværre kan jeg ikke takke nok, for ingen tak er stor nok at dømme ud fra det ansigtsudtryk Elias havde, da han så de tre fugle. Øjnene strålede og han sagde: "Chuck, Med ( han kan endnu ikke sige Red), Bomb." Og så ville han ellers kramme dem. :-)

Er dog ikke sikker på, at vi kan vente med at lave kagen til hans fødselsdag, så vi kaster os nok ud i en "Velkommen hjem, mormor"-kage i weekenden, så den er klar på søndag. :-)

Mange hilsner

Anja 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar