tirsdag den 17. maj 2011

Hindbærsnitter delight

Sent I går aftes kom min mand lige pludselig i tanke om, at det var ved at være længe siden, jeg havde bagt hindbærsnitter! Så selvfølgelig gik jeg fluks i gang og efter en lille time, fik ham snitterne serveret :-)



Og ikke for at rose mig selv (det skyldes jo opskriften) så er de super gode - mums mums

Så her er opskriften til fans af hjemmelavede hindbærsnitter, som ikke er at sammenligne med bagerens!:

4 dl mel
1 tsk bagepulver
125 g smør
3/4 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
1/2 dl vand

hindbærsyltetøj

Fremgangsmåde:
Rør mel og bagepulver sammen. Findel det stuevarme smør i blandingen. Tilsæt sukker og vaniljesukker. Vandet tilsættes og dejen arbejdes godt sammen

Dejen deles i to lige store dele. Hver del rulles ud for sig. Der smørres hindbærsyltetøj på den ene del og den anden del vendes over. Kanterne presses sammen med en gaffel

TIP: Når jeg ruller dejen ud, gør jeg det mellem to stykker bagepapir, så går dejen ikke i stykker eller hænger ved

Bages ved 200 gr i ca 20 min

2 kommentarer:

  1. Hejsa.
    Super hjemmeside :-)
    Hvor længe skal hindbærsnitterne bage og ved hvad temperatur?
    Hilsen Heidi.

    SvarSlet
  2. Heldllr: Ups! Mindre detalje ;-) 20 min ved 200 gr

    SvarSlet