lørdag den 14. april 2012

Bamse, kylling og ælling

Jeg har som barn set bamse (ja og dengang var det Pernille og Aske. De boede i et hvidt rum....), mine børn ser bamse, kylling og ælling og vi kan grine af det sammen..... De er da søde, grove og lidt dumme - men jeg kan lide dem. Jeg har længe ledt efter en anledning til at lave en kage med de kære 3 på og nu viste anledningen sig :-)

Her er min bamse, kylling og ælling kage


De hygger sig hver i sær med deres ynglings ting i det skønne forårsvejr


Et billede taget lidt tættere på og fra siden


Ælling med sin røde bold i det våde element - rap rap


Kylling med sine blomster - tihvertifald (ups lidt uskarpt)


Og bamse med honning - nam namme nam

Kagen består af 2 lyse og en kakaobund. Fyldet er chokolade mousse og vanilje mousse

Opskriften på bunde, finder du her

Opskrift på chokolade mousse
400 g chokolade
1/2 L fløde

Chokoladen smeltes i mikroovn eller over vandbad og står på bordet til afkøling
Fløden piskes til skum og blandes med den afkølede chokolade og den er klar til brug

Opskrift på vanilje mousse
1 vaniljestang
2,5 dl sødmælk
25 g sukker
2 past æggeblommer
1 spsk maizena
4 husblas
4 dl fløde

Kom koldt vand i en skål og læg husblassen deri i 20 min
Kornene skabes ud af vaniljestangen og kommes i en gryde sammen med mælk, sukker, æggeblommer og maizenamel. Pisk ingredienserne godt sammen og lad blandingen koge i 4-5 minutter. Du kan evt koge den tomme vaniljestang med, husk blot at tage den op igen
Vrid husblassen for vand og kom den op i den varme creme, rør rundt indtil husblassen er smeltet og fordelt i cremen
Stil cremen til let afkøling
Pisk fløden til skum og bland den let med cremen
Stil cremen i køleskabet til afkøling


6 kommentarer:

  1. Hvor er den fin! Jeg er helt vild med ælling :)

    SvarSlet
  2. Svar
    1. Tak :-)
      Jeg har sendt din gevinst afsted

      Slet
  3. Hvor er den fin.
    Og det fedeste er at du kan huske det med Pernille og Aske og det hvide rum! Jeg kan nemlig oss huske de afsnit og har fortalt det til SÅ mange, og der er ikke nogle der tror på mig, De tror jeg er tosset og kan kun huske dem med forlæns og baglæns!

    SvarSlet
    Svar
    1. What!!!! Det kan da ikke passe, at de ikke kan huske det - de kan ikke være ægte fans! ;-)

      Slet