søndag den 2. september 2012

Koldhævet havre-/gulerodsbrød

Jeg er ikke kommet i gang med at skrive dette indlæg, før mit mundvand begynder at løbe ;-)

Dette er et af de bedste hjemmebagte brød, jeg har smagt og jeg kunne sagtens sætte den ene skrive efter den anden til livs, hvis jeg ikke skulle dele med de andre

Jeg har fået en ny kollega på mit arbejde. Hun er uddannet økonoma og er god til at bage. En ting har jeg dog lært hende: Husk at veje ingredienserne af så vi andre kan få opskriften! Og hun er lærenem for allerede anden gang hun bagte til arbejdet, havde hun lært/husket det :-)



Opskrift på koldhævet havre-/gulerodsbrød/Inger's det bedste

10 g gær
3 dl kærnemælk
3 dl koldt vand
2 dl grovvalsede havregryn
1 spsk salt
150 g revet gulerod
850 g hvedemel

Fremgangsmåde

1. Gær, kærnemælk, vand, salt og havregryn røres godt sammen
2. Revne gulerødder tilsættes
3. Hvedemel tilsættes og æltes godt
4. Dejen formes som to små brød eller et stort
5. Stilles i køleskab natten over
6. Hæver på bordet, mens ovnen varmes op til 200 gr
7. Bages ca 35 min ved to små brød og ca 45 min ved et stort brød. Brødet er færdigt, når det lyder hult ved et forsigtigt bank på det

1 kommentar:

  1. Jeg har bagt brødet, men jeg kom også et hævestykke i og det blev rigtig lækkert og saftigt

    SvarSlet