torsdag den 16. august 2012

Happiness

Jeg faldt tilfældigt over dette billede på en blog og vil gerne dele det med jer


Så sandt, så sandt

Selv bliver jeg nogle gange så fokuseret på målet fremfor processen. Egentlig er det jo i processen alt det spændende sker og hvor muligheden for udvikling, læring og glæden findes. Og egentlig er det vel en omskrivning af "at leve i nuet"

God weekend til jer alle :-)

tirsdag den 14. august 2012

Inspirerende pins: cupcake gadgets


Dette er en af de nye ting på bloggen: Inspirerende pins. Disse har jeg planlagt flere af med forskellige temaer. Jeg håber, at I synes om det?!

Jeg synes, at det er facinerende, når en verden blander sig med en anden. Dette har jeg prøvet at vise med nedenstående foto collage. Tænk at gå rundt i et par cupcake stiletter eller børste tænder med cupcake tandpasta!
Coveret til et pas har jeg investeret i, det kunne jeg ikke stå for :-)
Ringen er jeg også vild med, dels synes jeg den er godt lavet og så elsker jeg, når ting ikke er masseproduceret ;-)




Kilde 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8 og 9


mandag den 13. august 2012

Vindere af give away


Dette er så mit første indlæg under bloggens nye navn. Egentlig skal den ses som en fortsættelse og udvidelse af Kagemums. Jeg er beæret over, at så mange søde læsere følger min blog og skriver søde kommentarer. I kan glæde jer, for jeg har så mange ide'er, som I vil blive præsenteret for på "Kagemums/My little pretty blog"

Og nu til min give away
Det jeg ligger mærke til, er de søde tanker der ligger bag jeres kommentarer :-) Endnu en gang tak fordi I har villet deltage

Vinder af Pirat sættet er



Kristine med følgende kommentar:
Nøjh hvor har du mange fine forme :) Lidt lisundelig er jeg altså ;) Jeg tænker også, at det må have taget lidt tid, sådan at stille dem op til foto alle sammen ;) Flotte er de, for ikke at tale om din fine giwe away. MÅ EJE sådan et sæt ;) Jeg er naturligvis fast læser på din fine blog ;)

Hmm, og hvilket sæt skal det så være? Ja jeg er ikke et sekund i tvivl, da jeg har en sød lille hundebimse herhjemme, som pt. render rundt med det ene ben i bandage - en sort en af slagsen og med hvide dødningehoveder på ;) Derfor skal det naturligvis være piratsættet, da de så helt kalrt skal bruges til en omgang pirat cupcakes - eventuelt til personalet ude på dyrehospitalet ;)



Vinder af Fairy Magic er




Riks med følgende kommentar:

Arhmen hvad skal jeg da ikke bruge det cupcake-sæt til!?
Jeg har SÅ mange idéer, som jeg vil prøve på at sætte til livs til efteråret! Jeg krydser fingre for ballerina-sættet og drømmer mig allerede hen til mit Alice-in-Wonderland the-selskab som jeg vil holde for mine veninde. de skal komme med fine, skøre hatte og store kjoler. der skal serveres småkager med perlesukker, fine marengs-kys i pastelfarver, macarons med syndig cookie dough i, og (tadaaa) cupcakes med ballerinaer! De skal få serveret afternoon tea i flotte antikke the-kopper mens vi sludre om vores drømme, mål og idéer...hvilken perfekt måde at holde søndag på, ikke sandt!? Hilsen CUPCAKE-STYLISTEN.BLOGSPOT.COM

Tillykke til jer begge. Hvis I sender jeres navn og adresse på en mail til mylittleprettyblog@gmail.com, vil jeg sende jeres gevinst

lørdag den 11. august 2012

Nyt navn

Nogle gange kan jeg ikke sove, fordi kreative ide'er og projekter står på spring i mit hoved og slås om, hvem der får mest opmærksomhed og bliver ført ud i virkeligheden

Størstedelen af min kreativitet kommer til udtryk i mine kagedekorationer og det er vist en hobby, der er kommet for at blive :-) Men har har så mange andre ide'er, som jeg gerne vil dele med jer og give jer inspiration. Dette synes jeg ikke rigtig, at jeg kan gøre under en blognavnet "Kagemums". Derfor har jeg besluttet at ændre navnet på denne blog til

Kagemums/My little pretty blog


onsdag den 8. august 2012

Cup cakes og give away

Jeg har en svaghed for cup cakes forme. Der er så mange vidunderlige farver og mønstre, så jeg har rigtig svært ved at lade dem ligge - jeg må bare eje dem ;-) Derfor har jeg nu en hel masse liggende, for jeg får nødvendigvis ikke brugt dem, meeeen det er jo altid rart at have nogle på lager


Her er så størstedelen af min samling. Jeg finder dem forskellige steder bl.a Squires Kitchen wepshop, Kalas, Meri Meri, Dr. Oetker, på Ebay og Amazon og til cake show i Birmingham. Jeg vil helst bage i forme, som er greaseproof, så er mønsteret og farverne også tydelige efter bagning, da fedtstoffet fra kagerne ikke "opsuges" af papiret. Jeg placerer altid mine forme i en cupcake aluminiumsform og lader dem afkøle heri et stykke tid, så slipper papiret nemlig ikke kagen og den ser fin ud. Enkelte er miniforme, som jeg ofte bruger, når jeg skal bage til børnene










Disse forme er af et mere kraftigt materiale, som gør, at jeg ikke behøver at placere dem i en cupcake aluminiumsform ved bagning. Det er derfor muligt at bage flere på en gang end når de bages 12 og 12. Disse forme er også greaseproof og kagen er nem at få ud

Og nu til min give away, som er sponsoreret af Magiske Minder . Du har chancen for at vinde et af disse to vidunderlige cupcake sæt





Det er meget simpelt at deltage. Du skal være medlem af min blog :-) Er du ikke dette endnu, kan du tilmelde dig ude i højre side, hvor denne bjælke er



Tilmeld dig dette websted

Dernæst skriver du et indlæg om, hvilket sæt du gerne vil vinde, og hvad du skal bruge det til
Give away'en slutter på søndag kl. 20, hvorefter jeg finder 2 vindere

Jeg håber, at du har lyst til at deltage

mandag den 6. august 2012

Strikkekurv/toturial


 

Denne kage er lavet til min søde og dejlige veninde Gitte. Egentlig har hun først fødselsdag d. 19/8, men har valgt at fejre dette nu sammen med hendes skønne datter, Helene. Gitte er født dagen før mig, hvilket jo gør, at jeg kan mobbe hende med, at hun er ældst ;-) Gitte elsker at strikke og er vildt dygtig til det. Hun har flere gange gjort mine strikke projekter færdige og er altid glad og imødekommende. Derfor besluttede jeg for at overraske hende og lavede denne kage til hende, som hun kan servere for sine gæster
Kurven er bygget op omkring en banankage, se nedenstående tutorial. Garnnøglerne er store hjemmelavede trøffelkugler overtrukket med fondant"ruller". Strikkepindene i bambus, som Gitte foretrækker at strikke med, er lavet med de små pinde, som man bruger til cakepops. De er overtrukke med fondant

Tutorial på flettet kurv


Jeg har brugt brun fondant, min sugargun og Bake Easy, som æltes ind i fondanten, så fondanten er nemmere at trukke gennem sugargun'en


Jeg starter med at lave de lodrette "grene". De skal være tykkere end de vandrette, som bruges til at flette. Husk at du skal have et lige antal ellers vil fletningen ikke gå op. Jeg har rullet den i hånden og de er blot trykket ind mod chokoladeganachen

De efterfølgende "grene" er trykket ud med min sugargun. Du kan også rulle dem i hånden, da jeg ikke synes, at det gør noget, at de har forskellig tykkelse. "Grenene" sættes på som vist. Bemærk at de ikke går bagom de lodrette "grene" men blot hen til

Næste lag skal ligge forskudt af den foregående


Øverst har jeg snoet 2 "grene" om hinanden og limet den på med past. æggehvide

Vil lige nævne at jeg næste dag var godt øm i min ene håndflade af at trykke alle de "grene" ud ;-)

fredag den 3. august 2012

Citrontærte med hindbær

Jeg er ikke så meget for kager med citrusfrugt smag, så derfor var det også med blandede holdninger, jeg bagte denne tærte. Det er jo irriterende at bruge tid på noget, hvis man så ikke kan lide det efterfølgende ;-)
Tiden er fløjet af sted og nu melder arbejdsdagen sig snart igen, men denne tærte bagte jeg i forbindelse med, at jeg gik på sommerferie for snart 4 uger siden, men bedre sent end aldrig, så her får I billeder og opskrift



Opskrift på citrontærte med hindbær (8-10 stk kage)
Mørdejsbund
250 g hvedemel
1 knivspids salt
150 g stuetemp smør
50 g flormelis
1 æg


Mørdejen laves ved at ælte alle ingredienserne sammen.


Når jeg ruller mørdej ud, bruger jeg samme trick som ved hindbærsnitter, og ruller dejen ud mellem 2 stykker bagepapir. Fordelen ved dette er, at dejen ikke går i stykker og at den ikke sidder fat på bord eller kagerulle.

 Mørdejen lægges i en smurt tærteform. Den dækkes med film og sættes på køl i køleskabet 30 min


Dejen dækkes efterfølgende med bagepapir og der fyldes ris, bønner eller salt ovenpå. Dette gøres for at undgå, at dejen hæves op. Dette kaldes for "at bage blindt"
Bunden bages ved 200 gr i 15 min og skal derefter køles af

Citroncreme
1/2 vaniljestang
100 g sukker
2 citroner
2 æg
1 æggeblomme
2 dl fløde

Vaniljestangen flækkes og kornene skrabes ud. De blendes sammen med sukker i en blender. Frugtkødet fra citronerne skæres i små stykker. Det kommes i blenderen sammen med æggene og blendes.



Fløden tilsættes og der røres hurtigt rundt
Citroncremen hældes i den afkølede tærtebund og den bages ved 150 gr i 30 min (til cremen har sat sig). Kagen skal derefter afkøles







Marengs
3 bg past æggehvider
250 g sukker
få dråber hvidvinseddike

Friske hindbær


Æggehvider, sukker og eddike piskes stift og fordeles over citrontærten


Bag kagen, indtil marengsen begynder at blive gylden 


Og ja - jeg kunne faktisk godt lide den og den gik også rent ind hos mine kollegaer