Tiden er fløjet af sted og nu melder arbejdsdagen sig snart igen, men denne tærte bagte jeg i forbindelse med, at jeg gik på sommerferie for snart 4 uger siden, men bedre sent end aldrig, så her får I billeder og opskrift
Opskrift på citrontærte med hindbær (8-10 stk kage)
Mørdejsbund
250 g hvedemel
1 knivspids salt
150 g stuetemp smør
50 g flormelis
1 æg
Mørdejen laves ved at ælte alle ingredienserne sammen.
Mørdejen lægges i en smurt tærteform. Den dækkes med film og sættes på køl i køleskabet 30 min
Dejen dækkes efterfølgende med bagepapir og der fyldes ris, bønner eller salt ovenpå. Dette gøres for at undgå, at dejen hæves op. Dette kaldes for "at bage blindt"
Bunden bages ved 200 gr i 15 min og skal derefter køles af
Citroncreme
1/2 vaniljestang
100 g sukker
2 citroner
2 æg
1 æggeblomme
2 dl fløde
Vaniljestangen flækkes og kornene skrabes ud. De blendes sammen med sukker i en blender. Frugtkødet fra citronerne skæres i små stykker. Det kommes i blenderen sammen med æggene og blendes.
Fløden tilsættes og der røres hurtigt rundt
Citroncremen hældes i den afkølede tærtebund og den bages ved 150 gr i 30 min (til cremen har sat sig). Kagen skal derefter afkøles
Marengs
3 bg past æggehvider
250 g sukker
få dråber hvidvinseddike
Friske hindbær
Æggehvider, sukker og eddike piskes stift og fordeles over citrontærten
Bag kagen, indtil marengsen begynder at blive gylden
Og ja - jeg kunne faktisk godt lide den og den gik også rent ind hos mine kollegaer
Ingen kommentarer:
Send en kommentar