onsdag den 31. august 2011

Fødselsdagskage

Min søde mor fyldte rundt i går og selvfølgelig skulle hun have en kage, da hun er meget stolt og gladeligt fortæller til alle, der vil lytte, om mine kager :-)

Det blev til denne kage




Der er lyse lagkagebunde i kagen. Den nederste del er med hindbær mousse og mørk chokolade mousse. Den øverste del er med jordbær mousse/hvid chokolade og hvid toblerone mousse

Kagen er smurt op med smørcreme og pyntet med fondant og icing


Mønstrene på siderne er sprøjtet på med en rund tyl og er i icing


Roserne er lavet i fondant tilsat tylose og er lavet blad for blad

TILLYKKE med dagen!

fredag den 26. august 2011

Ned ad den røde løber....

..... i stiletter

og nej jeg taler ikke af erfaring :-) Jeg kan simpelthen ikke gå i sko med mere en 2 cm hæl, selvom jeg gerne indrømmer, at det ser s.... godt ud


Camilla bliver 40 år og er meget glad for sko

Camilla har også et stort hjerte og i forbindelse med sin fødselsdag (en af de runde) ønskede hun sig ikke noget. Pengene måtte de sætte ind på et girokort til de fattige i Afrika. Hendes søde kollegaer synes dog, at Camilla skulle have lidt og det blev så til en kage med sko

Her kommer nogle close up af skoene


Sorte sko er jo et must 


Et par af de mere frække


og så lige sommer sandalerne

Det er første gang jeg har lavet sko. De er lavet i fondant og er efterfølgende sprøjtet med Glaze Spray

Kagen er amerikansk banankage, som jeg tidligere har lavet cup cakes af. Der er pyntet med chokolade frosting. Du finder begge opskrifter her

tirsdag den 23. august 2011

Hummingbird, hummingbird og hummingbird

Jeg har fået pakke i dag :-) 
Skønne kagebøger :-)
Fra "the hummingbird bakery" :-)


"the hummingbird bakery cake days"

250 sider med flotte billeder og opskrifter
Bogen er delt op med kager til forskellige anledninger såsom Valentine's day, rainy day treats, summer afternoon tea for blot at nævne nogle


"the hummingbird bakery cookbook"

Solgt i over 550.000 eksemplarer!
144 sider flot illustreret og selvfølgelig med opskrifter
Bogen er opdelt i forskellige kagetyper fx cupcakes, cookies, pie mm


"the hummingbird bakery cupcakes and muffins"

62 sider med de dejligste cupcakes og muffins - mums!
Som bogens titel antyder er bogen delt op i to dele om henholdsvis cupcakes og muffins (surprise)

Jeg har endnu ikke nået at kigge og læse i bøgerne, men glæder mig allerede :-)

"the hummingbird bakery" blev stiftet i 2004 i England på Portobello Road som et alternativ til supermarked kager og fransk bagværk. Bageriet har introduceret "the red velvet cake" og udgivet flere bøger. Der er indtil videre åbnet 4 bagerier i England og det første franchise bageri i udlandet åbner i 2012. Du kan læse mere om "the hummingbird bakery" her

Og så er der ikke andet at gøre end at vente........ på at jeg får bagt og lagt billeder og opskrifter ind :-)

mandag den 22. august 2011

Fødselsdagskage

I anledningen af min fødselsdag synes jeg jo også, at mine gæster skulle have en dejlig kage (de forventer det jo også efterhånden, men det er jo min egen skyld ;-))


Det blev til denne lagkage, hvoraf der allerede var spist et stykke (man skal jo prøvesmage)

Kagen består af lyse lagkagebunde med jordbærmousse med hvid chokolade og daimmousse


og et nærbillede



Opskriften på lyse lagkagebunde og den lækre cremet jordbærmousse med hvid chokolade finder du her 

Opskrift på daimmousse

400 g Marabou daim chokolade
1/2 L piskefløde

Chokoladen hakkes i små stykker og smeltes i en skål i mikroovnen og stilles til side
Fløden piskes
Når chokoladen er afkølet vendes den i fløde og du har en lækker daim chokolade mousse klar til brug

lørdag den 20. august 2011

Fødselsdags "give away"

"I dag er det min fødselsdag, hurra - hurra - hurra"

Dette skal fejres på Kagemums med en fødselsdags "give away"


Du kan vinde "Sweet treats to make, decorate and give" af Laura Tabor, viskestykke fra Rie Elise Larsen og en æske med muffinsforme med påfugle design fra Kalas

"Give away'en" løber fra i dag d. 20/8 (min fødselsdag!) og slutter på min ældste datter's fødselsdag d. 6. september kl. 20

Reglerne for deltagelse er :

1 lod: læg en kommentar
2 lodder: læg en kommentar + fast læser (også hvis du er det i forvejen)
3 lodder: læg en kommentar + fast læser + link til min "give away" på din blog (du må gerne bruge billedet)
4 lodder: læg en kommentar + fast læse + link til min "give awya" på din blog + "Kagemums" på din blogroll (også hvis du har det i forvejen)

Skriv i din kommentar hvor mange lodder du deltager med. Hvis du ikke har en blog, kan du sagtens deltage, så skriv blot din mailadresse i din kommentar

Velkommen til :-)

fredag den 19. august 2011

Banan/chokolade cup cakes med chokolade frosting

Hold da op hvor er de gode - mums! Det er første, men så absolut ikke sidste, gang jeg har brugt denne opskrift



I får lige historien fra start: Jeg havde i sidste uge besøg af en journalist (som havde god tid) og en fotograf (som havde ingen knap så meget tid). Det var ikke muligt for mig at dekorere kagen på de 10 min. fotografen havde afsat, derfor gjorde jeg den færdig efterfølgende og kørte hen på avisen med den, så fotografen kunne tage et billede af det færdige resultat



Dagen efter hentede jeg så kagen og da jeg arbejder 100 m. fra avisen, så tog jeg den med på kontoret og satte den i "kantinen" og gik ind til mit skrivebord. Omkring kaffetid kommer flere søde (og lækresultne) kollegaer forbi: "hvor dejligt du har kage med, det er lige, hvad vi trænger til" OG HOLD DA OP hvor var deres skuffelse STOR, da jeg fortalte dem, at det var en dummie (kage i flamingo der er pyntet). Jeg har sjældent set nogle så slukøret. Så for at gøre det hele godt igen lovede jeg at tage kage med i dag

Mine kollegaer har tidligere været forsøgskaniner (og jeg tror ikke, at de har noget imod det - de har i hvert fald aldrig brokket sig) og jeg ville derfor prøve en ny opskrift af: Amerikansk banan cup cakes med chokolade stykker og chokolade frosting



Formene er fra Kalas og frostingen er sprøjtet ud med en M1 tyl

Opskriften får du her:

Amerikanske cup cakes 
til rigtig mange

225 g smør
500 g sukker
4 æg
2 1/2 dl creme fraiche (18%)
425 g mel
2 tsk bagepulver
5 modne bananer
100 g mørk chokolade

Smør og sukker røres til en cremet masse. Æggene tilsættes et efter et. Herefter tilsættes creme fraiche. Mel og bagepulver sigtes ned i massen. Bananerne moses med en gaffel og vendes i massen. Tilsidst vendes den hakkede chokolade i
Formene fyldes 3/4 op
Bages ved 175 gr. i 25 min

Chokolade frosting

300 g flormelis
100 g blødt smør
0,4 dl letmælk
100 g mørk chokolade

Chokoladen smeltes og sættes til afkøling, indtil den har stuetemperatur. Flormelis og smør piskes godt sammen. Mælken tilsættes. Tilsidst røres den smeltede chokolade i. Jo mere du rører, jo mere luftig bliver frostingen


torsdag den 18. august 2011

Hindbærsnitter fra hjertet af.....

eller snarere med hjerter på :-)

Min mand ELSKER kage og bliver skuffet hver eneste gang jeg har bagt og han så ikke kan få lov at smage, for kagen skal jo liiiige dekoreres først. Nogle gange forbarmer jeg mig over ham, som i går aftes klokken sent, og jeg gik i gang med at lave hindbærsnitter


Og da de jo var tiltænkt ham, så skulle der selvfølgelig krymmel på udformet som mini hjerter i rød, lyserød og hvid


Og så var han glad :-)

Opskriften har jeg skrevet i et tidligere indlæg, du finder den her. Men lige en advarsel: hvis du afprøver denne opskrift, køber du aldrig hindbærsnitter ved bageren mere; et valg du må træffe, inden du går i gang!