lørdag den 11. februar 2012

After Eight Cupcakes

Jeg har det med ofte at bruge de samme gode opskrifter, men indimellem er der jo noget nyt og lækkert, der skal prøves af. After Eight Cupcakes - lyder det ikke lækkert? Sådan tænkte jeg ihvertfald og smagen af peppermynte passer godt til en kold vinterdag


Jeg har pyntet med kirsebærblomster og hortensia med sølv kugler fra Dr. Oetker

Opskrift på After Eight Cupcakes (12 stk)
200 g mel
50 g kakao
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
90 g smør (stuetemp)
150 g sukker
2 æg
1 1/2 dl mælk
12 After Eight chokolader
Få dråber pebermynte essens

Smør og sukker piskes cremet og luftigt
Æggene tilsættes et af gangen, pisk grundigt
Mel, kakao, bagepulver og salt piskes sammen i en seperat skål
Melblandingen røres sammen med mælken i sukker/smør cremen. Pebermynte essens tilsættes

Cupcakes' formene fyldes 3/4 op. Der stikkes en After Eight chokolade ned i hver (jeg delte hver After Eight i 2)

Bages ved 180 gr i ca 20 min.

Pebermynte frosting
185 g smør
300 g flormelis
1-2 spsk mælk
Få dråber pebermynte essens

Smør og flormelelis piskes lyst og luftigt
Mælk og pebermynte essens tilsættes

Jeg farvede min frosting med Sky Blue (Wilton) og den er sprøjtet på med M1 tyl

GOD WEEKEND

9 kommentarer:

  1. Hvor er de flotte, rigtigt vinter-agtige. Smagte de godt?

    SvarSlet
  2. De ser rigtig flotte ud, Men ja.. smagte de godt ? Synes tit at pebermynthe smagen bliver for voldsom..

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  3. Tante Sød.... og Kager skal der til: De var rigtig gode! Man kan jo undlade pebermynteessensen, hvis man synes, at det bliver for meget, da smagen fra After Eight chokoladen trænger igennem

    SvarSlet
    Svar
    1. har forsøgt et par gange med kage, med mørkchokolade med mint i, og det har bare været for meget... Måske jeg skulle prøve dine uden essens :-)

      Hyggehygge
      Marianne

      Slet
    2. Kager skal der til: Det synes jeg :-)

      Slet
  4. super, så skal de prøves! Hermed kopieret over på "ønskesedlen"

    SvarSlet
  5. Dem må jeg da lige prøve op imod de chokolade/mint cupcakes jeg har blogget om. Det lyder helt fantastisk med After Eight i :-)

    SvarSlet
  6. Uhm, hvor ser de lækre ud - det skal helt klart prøves!

    - Der nævnes dog ikke noget om de skal bages ved varmluft?

    SvarSlet