tirsdag den 21. februar 2012

Fastelavn er mit navn.....

......boller vil jeg have lave ;-)



Jeg er ikke meget for købte fastelavnsboller, de er fyldt med fløde og ser tørre ud - men af en eller anden årsag forestiller jeg mig også, at de er tidskrævende og vanskelige at lave!?

Men da der så kom en (nyheds)mail fra Meyer med opskrift på fastelavnsboller, synes jeg alligevel, at det skulle have et forsøg

OG de blev så gode, at jeg tror, at det fremover skal være fastelavn hjemme hos os en gang om måneden :-)

I kan finde opskriften på Meyer's hjemmeside, men I får den også her

Fastelavnsboller med creme, remonce (marcipan) og chokolade/marmelade 12 stk

Dej:
250 g mel
75 g smør
25 g gær
1 dl mælk
1 æg
lidt salt
15 g sukker

Creme:
Korn fra en 1/2 vaniljestang
1 æg
15 g sukker
2 spsk maizena
2 1/2 dl mælk

Remonce:
100 g sukker
100 g marcipan
100 g smør

Chokolade til fyld og overtræk

Dej:
Gæren opløses i mælken
Mel og smør blandes i en skål
Ægget pisket med salt og sukker. Mælken tilsættes
Mel- og mælkeblandingen æltes godt sammen
Dejen dækkes med et viskestykke og sættes til hævning i en time

Creme:
Kornene skrabes ud af vaniljestangen og piskes sammen med æg, sukker og maizena
Mælken varmes til lige under kogepunktet og blandes med æggeblandingen
Blandingen hældes tilbage i gryden og opvarmes under piskning, til cremen bliver tyk. Lad cremen afkøle

Remonce:
Sukker og marcipan blandes. Smørret tilsættes og røres helt ud i massen. Pas på ikke at røre for længe, da den så vil blive for flydende, når du bager bollerne

Dejen æltes hurtigt igennen og udrulles i 12 kvadrater, ca 1/2 cm tyk
I centrum af hver kvadrat lægges en spsk remounce, en spsk creme og lidt hakket chokolade
Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og klem dem sammen. Klem samlingerne sammen, så fyldes ikke løber ud under bagningen
Boller vendes, så samlingen vender ned og hæves til dobbelt størrelse på en bageplade

Pensel bollerne med vand og bag dem ved 200 gr i 15 min, til de er smukt gyldne

Når de kommer ud af ovenen kan der kommet lidt hakket chokolade på eller pynt med glasur, når de er kølet af

Jeg valgte at komme remonce og hindbærmarmelade i halvdelen og det smagte altså også godt

3 kommentarer:

  1. Ser fine og festlige ud

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Mums, de lyder lækre. De skal helt sikkert afprøves inden længe.

    SvarSlet
  3. Marianne: Tak :-) Børnene syntes også, at det var sjovt med de forskellige farver. Især David som rørte glasuren

    Gitte: Det må du endelig gøre

    SvarSlet