lørdag den 29. december 2012

Den ultimative dessert kage

Denne kage skal nydes efter mottoet: Lidt - men godt!

Opskriften er fra Baking Heaven, som er lige så fantastisk som bladet forinden; Cupcake Heaven, hvor jeg har bagt mange af de fantastiske opskrifter. Bladet er på dansk, koster kun 39,95 kr og du kan købe det hos Kop og Kande eller Specialkøbmanden. Og nej, jeg har ikke fået penge for at reklamere, men bladet i sig selv fortjener det


Jeg bagte kagen i forbindelse med juledagene, men den vil også kunne bruges som dessert til nytår eller en hvilken som helst anden anledning, som fordrer noget sødt


Kagen består af en mørdejsbund med chokoladecreme og hindbær


Opskrift

Bund:
125 g blødt usaltet smør
50 g sukker
150 g hvedmel

Chokoladecreme:
4 dl fløde
2 spsk flormelis
400 g mørk chokolade, hakket i små stykker

Hindbær:
200 g hindbær

1. Forvarm ovnen til 190 gr
2. Smør en form 20x20 cm med fedtstof (jeg brugte dog en rund form, som gav en mere høj kage)
3. Smør og sukker piskes i 3-4 min, indtil blandingen er lys og cremet
4. Melet tilsættes og dejen røres godt igennem
5. Dejen æltes sammen med hænderne
6. Dejen fordeles i et jævnt lag i formen
7. Prik bunden med en gaffel
8. Bages 20 min ved 190 gr

9. Fløde og flormelis kommes i en gryde og bringes langsomt i kog
10. Den hakkede chokolade kommes i en røreskål
11. Når fløden begynder at småkoge, hældes den over chokoladen
12. Lad blandingen stå 5 min., hvorefter du rører i den, så den får en ensartet konsistens
13. Hindbærrene vendes forsigtigt i chokoladecremen og hældes over den afkølede mørdejsbund
14. Kagen stilles i køleskab min. 3 timer

Når du skærer kagen ud, er det en god ide at gøre det med en varm kniv. Den skærer pænere igennem kagen. Har du bagt kagen i en 20x20 form, kan du skære den ud til små stænger

4 kommentarer:

  1. Jeg ønsker dig og dine kære et rigtig godt nytår.
    Håber i kommer godt ind i det nye år!
    Kh Sabrina

    SvarSlet
  2. Jeg har lige kastet mig over denne opskrift (med små modifikationer) og den er jo gudeskøn!
    Tak for inspiration, følger spændt din blog for mere :)

    Se mit indlæg om kagen på min blog her: http://kreagrotten.blogspot.dk/2013/01/en-lkker-og-let-kage.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er velkommen :-)
      Har kigget forbi din fine blog

      Slet