lørdag den 23. februar 2013

Hindbærsnitter med hindbæressens

Hindbærsnitter er en af Sarah's favoritter
Den anden dag ville hun gerne have en hos bageren. Men jeg nægtede simpelthen at give 13,50 kr for en lille tør hundbærsnitte, når nu jeg ved, at jeg selv kan lave den så meget bedre for ingen penge. Derfor lovede jeg Sarah, at vi ville lave hindbærsnitter, når vi kom hjem


Efter min smag må hindbærsnitter gerne være tykke og de er rigtig gode, hvis de har stået tildækket på køl natten over


Jeg har tilsat hindbæressens fra Dr. Oetker til glasuren. Det giver den en fin sart lyserød farve og snitterne kommer til at smage lidt mere af hindbær

Opskrift på hindbærsnitter
4 dl mel
1 tsk bagepulver
125 g smør
3/4 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
1/2 dl vand

Hindbærsyltetøj

Pyntet med glasur tilsat hindbæressens fra Dr. Oetker, pink sprinkles samt hvide/røde/pink hjerter fra Wilton

1. Rør mel og bagepulver sammen
2. Findel det stuevarme smør i blandingen
3. Tilsæt sukker og vaniljesukker
4. Vandet tilsættes og dejen arbejdes godt sammen
5. Dejen deles i to lige store dele. Hver del rulles ud for sig
6. Der smørres hindbærsyltetøj på den ene del og den anden del vendes over. Kanterne presses sammen med en gaffel

TIP: Når jeg ruller dejen ud, gør jeg det mellem to stykker bagepapir, så går dejen ikke i stykker eller hænger ved

Bages ved 200 gr i ca 20 min

4 kommentarer:

  1. Der er altså intet som hjemmelavet hindbær eller solbærsnitter :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Har aldrig prøvet solbærsnitter, lyder spændende

      Slet
  2. Mmmmm en af mine ynglings kager - Jeg elsker hindbærsnitter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør jeg også, helst mange af dem ;-)

      Slet