Den første var en del af vores påske kagebord
og anden gang i anledning af et personalemøde
Sidstnævnte fik titlen "Fredsduer", men mødet forløb nu stille og roligt. Enkelte mente dog titlen skulle ha' været "flyv ikke højere end vingerne bær" eller "3 hvide duer", men nu manglede der altså en ....
De er nemme at lave og jeg elsker at lave marengen, den smager fantastisk - så gør det jo ikke noget at der er rigeligt ;-)
Opskriften har jeg fundet på Himmelske kager, men I får den også her:
Lemon Vanilje Cupcakes 12 stk.
120 g smør (stuetemp)
135 g sukker
3 æg
Vaniljekorn fra 1 vaniljestang
Revet citronskal fra en økologisk citron
200 g mel
2 tsk bagepulver
60 ml fingervarm mælk
Forvarm ovnen til 175 C
Pisk smør, sukker, æg, vaniljekorn og citronskal godt sammen
Bland mel og bagepulver sammen og sigt halvdelen i. Tilsæt mælken og dernæst den sidste halvdel af melblandingen
Fyld formene 3/4 op og bag i midten af ovnen i 20-25 min
Kagerne skal køle af, inden de toppes med White Meringue Frosting
White Meringue Frosting (der er rigeligt til at prøvesmage - mums)
450 g sukker
6 past æggehvider
1 1/2 tsk vaniljeekstrakt
Laves i en metalskål
Pisk alle ingredienserne godt sammen
Fyld en gryde med vand. Når vandet koger, sættes metaleskålen oven i gryden (må ikke røre bunden). Der piskes indtil alt sukkeret er smeltet
Stil skålen tilbage i køkkenmaskinen og pisk indtil frostingen danner stive toppe. Det kan godt tage 10-15 min
Herefter kan der evt kommes pastafarve i, inden den sprøjtes på kagerne
Velbekomme
Mmm de ser virkelig lækre ud! Nu får jeg jo lyst til kager til morgenmad!
SvarSletEdith: Den marengs på toppen - jeg siger dig..... Godt der er rigeligt, så man lige kan prøve smage nogle skefulde ;-)
SvarSletSå flotte de blev. Jeg er helt bagud med at få brugt nogle af alle mine cupcake forme. Det må der laves om på! Tak for henvisningen. Det var sødt af dig. Jeg er ret vild med dem.
SvarSletCamilla: Jeg er helt vild med den frosting der er på - jeg tror, at jeg kan spise en hel skål. Jeg har fået nogle nye alm. muffinforme hjem, de er så fine
SvarSletJep, en hel skål kunne nok gøre det :-) Åh, jeg bliver ruineret hvis du viser mig flere skønne forme :-D
SvarSlet