fredag den 2. november 2012

Cupcakes med chokoladeovertræk


Uhmmmm bare ordene "cupcakes med chokoladeovertræk" får mundvandet til at løbe. Derfor var dette (endnu) en af opskrifterne fra det nye Cupcake Heaven, som bare skulle afprøves...... Personligt er jeg nu mere til mørk (rigtig mørk) end lys chokolade, men kagerne fandt nu alligevel vej ned i maven på mig og mine kollegaer og de var begejstret. Faktisk er de nu så forvænte, at de regner med, at der er kage i køleskabet hver anden gang, de åbner det, men skønt med et kagelysten dommerpanel ;-)

 



Opskrift på cupcakes med chokoladeovertræk 12 stk

50 g kakaopulver
2 dl kogende vand
200 g mel
3 tsk bagepulver
1/4 tsk natron
1/4 tsk salt
125 g blødt usaltet smør
150 g sukker
50 g brun farin
1 tsk vaniljeekstrakt
2 æg, stuetemp

Vanilje-smørcreme
120 g blødt usaltet smør
200 g sigtet flormelis
1 tsk vaniljeekstrakt
2 tsk sødmælk

200 g mælkechokolade til pynt. Jeg brugte Callebaut

1. Forvarm ovnen til 180 gr
2. Bland det kogende vand i en lille skål med kakaopulver og rør indtil det har en jævn konsistens. Stil det til side for at køle af
3. I en anden skål sigtes mel, bagepulver, natron og salt sammen og stilles til side
4. Smør, sukker og farin piskes sammen i en skål, indtil blandingen er let og luftig
5. Vaniljeekstrakten tilsættes
6. Æggene tilsættes et ad gangen, pisk godt efter hvert æg
7. Tilsat melblandingen
8. Tilsæt kakaoblandingen og rør godt sammen
9. Formene fyldes 2/3 op
10. Bages ved 180 gr i ca 20 min
11. Lad kagerne køle af i formen

Vanilje-smørcreme
1. Smørret piskes i en skål
2. Tilsæt sukker lidt efter lidt og pisk indtil blanden er jævn og cremet
3. Vaniljeeksktrakt og sødmælk røres i
4. Pynt kagerne med vanilje-smørcremen med en tyl (jeg brugte M1 fra Wilton)
5. Sæt kagerne på køl 1 time

Pynt
1. Mælkechokoladen smeltes over vandbad eller i mikroovn
2. Toppen af kagerne dyppes forsigtigt i den smeltede chokolade
3. Lad chokoladen størkne, inden kagerne serveres


Næste gang tror jeg, at de skal laves i en flødebolle-på-toppen-udgave

6 kommentarer:

  1. Bliver simpelthen så lækkersulten af at have dig på min blogroll!!

    Det er nu din skyld at jeg lige fik lyst til chokolade og spiste en HEL plade Marabou :( Hehe, ej laver sjov. Elsker at følge dine indlæg :)

    God weekend.

    Knus Kristine

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan gøre sig skyldig i meget uden at vide det ;-) Beklager, men håber du nød din chokolade og tak for din søde og sjove besked

      Slet
  2. Hejsa!
    Jeg ville lige smide en kommentar, for jeg synes at den blog virker rigtig levende, glad og meget imødekommende - og er selvfølgelig underholdende at læse. Derfor har jeg valgt at linke til din hjemmeside (håber det er ok!) fra mit nye kageforum. Håber at du kunne have lyst til at 'joine' mit nye forum, for jeg er sikker på at sådan en som dig har en masse at lære fra dig :)
    Håber på at se dig der inde.
    Mvh. Dinah / Dinah.dk - Danmarks bedste kageforum!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak for dine søde ord, dem er jeg MEGET glad for
      Vil bestemt kigge forbi dit forum

      Slet